Vedvarende energi ændrer på landskabet. Derfor har vi i Momentum en klar ambition om at udvikle projekter, der afspejler lokale ønsker og behov.

Vindmøller og solceller skal skabe muligheder for naboerne, både gennem naturstyrkende og rekreative tiltag, lokale bidrag og medejerskab.

Bliv klogere på Visby Hedegård Energiprojekt her på siden, og giv din mening til kende eller stil spørgsmål.

Visby Hedegård Energiprojekt, på landbrugsarealer mellem Gærupvej og Høybergvej, vest for Visby.

Visby Hedegård Energiprojekt er et muligt vedvarende energianlæg udviklet af Momentum Energy Group sammen med en lokal lodsejer. Anlægget vil bestå af 4 vindmøller med en total højde på 150 meter.

Vi ønsker at opføre projektet mellem Gærupvej og Høybergvej. Området benyttes i dag til landbrug,

Projektet

Udsyn fra Gærupvej og 4 nye V136-møller (150 m totalhøjde) møller visualiseret til højre på billedet.

Har du spørgsmål, bekymringer eller måske en god idé, så vil vi meget gerne høre fra dig

Medejerskab til naboer og landsbysamfund

Lokalt medejerskab er en helt essentiel del af vores arbejde med at udvikle projekter. I Visby Hedegård Energiprojekt tilbyder vi lokalt medejerskab til naboer og landsbysamfund. Hvis man indtræder som medejer i Visby Hedegård Energiprojekt, er det når alle tilladelser er indhentet, altså med minimal risiko.

VE-loven og dens ordninger

5,2 millioner kroner i Grøn Pulje

Som nabo har du mulighed for at modtage forskelligartet kompensation gennem VE-loven

Kommunen modtager som en del af VE-loven en engangsbetaling på 313.000 kroner per MW for vindmøller, og 125.000 kroner per MW for solceller. Disse midler administreres af kommunen, og skal fortrinsvist støtte grønne tiltag. Kommunen vil ved en realisering af projektet modtage omkring 5,2 millioner kroner.

VE-loven indeholder tre andre tiltag: VE-bonusordningen, Værditabsordningen og Salgsoptionsordningen. VE-bonussen giver beboere af ejendomme beliggende indenfor 8 gange totalhøjden til en vindmølle eller 200 meter til solcelleanlægget ret til en årlig skattefri udbetaling.